Hvorfor er min ordre skippet?
1. Ordren er oprettet før integrations startdato
Årsag til den skipper:
Integrationen behandler som udgangspunkt kun ordrer, der oprettes efter den dato, hvor integrationen blev aktiveret. Den overfører derfor ikke automatisk historiske ordrer.
Løsning
Hvis du ønsker at overføre ældre ordrer, kan IEX foretage en bagudrettet kørsel. En bagudrettet kørsel bestilles hos IEX Support og koster 750 kr. ekskl. moms.
Bestil bagudrettet kørsel her.
2. Ordren har ikke det korrekte ordrestadie
Årsag
Integrationen overfører kun ordrer, når de har et af de ordrestadier, der er valgt under Synkroniser efter ordrestadie. Hvis ordren befinder sig i et andet stadie, bliver den skippet.
Løsning
- Åbn Systemindstillinger for regnskabsintegrationen.
- Find Synkroniser efter ordrestadie.
- Tilføj eller fjern de ordrestadier, der skal udløse en overførsel.
3. Opdatering af ordrer er ikke aktiveret
Årsag
Hvis integrationen kun må oprette nye ordrer, men ikke opdatere eksisterende, vil efterfølgende ændringer på ordren blive skippet.
Løsning
Vi anbefaler, at du tillader opdatering af ordrer, så integrationen kan følge ordren gennem dens forskellige stadier.
- Åbn Systemindstillinger for regnskabsintegrationen.
- Find Aktiver opdatering af ordre/fakturakladder.
- Sæt flueben i indstillingen.
4. Opdatering af produkter er ikke aktiveret
Årsag
Hvis integrationen ikke må opdatere eksisterende produkter i regnskabet, kan den kun oprette nye produkter. Det kan føre til dubletter eller betyde, at produktændringer ikke overføres.
Hvis webshoppen er det system, hvor produktdata vedligeholdes, anbefaler vi at aktivere produktopdatering.
- Åbn Systemindstillinger for regnskabsintegrationen.
- Aktivér Tillad opdatering af produkter.
- Vælg de produktfelter, integrationen må opdatere.
Bemærk: Aktivér kun denne funktion, hvis webshoppen er den primære kilde til dine produktdata.
5. Oprettelse eller opdatering af kunder er ikke aktiveret
Årsag
Hvis integrationen ikke må oprette eller opdatere kunder i regnskabet, kan de nødvendige kundeoplysninger ikke overføres. Derfor bliver denne del af behandlingen skippet.
Løsning
- Åbn Systemindstillinger for regnskabsintegrationen.
- Aktivér Tillad oprettelse af kunder.
- Aktivér Tillad opdatering af kunder.
- Vælg hvilke felter integrationen må opdatere, og hvordan kunder skal matches.
Bemærk: Det er muligt at have forskellige indstillinger for B2B- og B2C-kunder.
6. Ordren er allerede overført og bogført
Årsag
Hvis ordren allerede er overført til regnskabssystemet og fakturaen er bogført, vil integrationen ikke forsøge at overføre den igen.
Dette ses ofte, hvis man tester integrationen med en ordre, der allerede har været behandlet.
Løsning
Opret i stedet en ny testordre, når du tester integrationen.
Læs mere: Sådan tester du din integration (testkørsel)
Har du stadig problemer?
Hvis du fortsat oplever fejl efter en testkørsel, anbefaler vi at gennemgå integrationsloggen og kontrollere, om der vises fejlmeddelelser eller advarsler.
Jo mere præcise oplysninger du kan dele om ordren og fejlen, desto hurtigere kan problemet identificeres.
Har du brug for supporthjælp?
Kontakt IEX Support, så hjælper vi dig videre.
Mail: support@iex.dk
Tlf: 32224344 - tast 2
Man-tor 9:00-15:00
fredag 9:00-14:30
Vil du slippe for selv at konfigurere integrationen?
Vi tilbyder også hjælp til opsætning, så du hurtigt kommer i gang.
Bestil opsætning