Følg

Valg af ordre stadie

Ved salg i din webshop kan ordrerne behandles på 3 forskellige måder i e-conomic, alt efter hvad du ønsker.

Vælg mellem Ordre, Igangværende faktura el. Automatisk bogføring.

1. Salg > Ordre

Nye ordrer fremkommer under 'ordrer' i e-conomic, hvorefter du selv skal opdatere dem til 'igangværende faktura' og til sidst bogføre dem. Det giver dig mulighed for at foretage tilføjelser/ændringer på ordren hvis dette er et behov.

2. Salg > Igangværende faktura

Her overfører IEX ordren og opdaterer den automatisk til 'igangværende faktura' så det eneste du skal gøre er at gennemgå den og klikke bogfør.

3. Automatisk bogføring

Ved fuld automatisk bogføring overføres ordren til e-conomic, hvor den opdateres til 'igangværende faktura' og bogføres, uden du behøver at gøre noget.

Opsætning til automatisk bogføring (på eget ansvar)

Ved opsætning til automatisk bogføring, er der visse scenarier at tage stilling til:

 

  • Du skal tage stilling til, om fakturaen skal komme fra shoppen eller e-conomic?
    - Ønskes fakturaen sendt fra shoppen er der ikke så meget at tage stilling til.
    Ønskes fakturaen sendt fra e-conomic, skal du være opmærksom følgende:
    - Faktura sendes fra IEX post-system i stedet. Det skyldes at e-conomic har en sikkerhedsbegrænsning i forb. m. ikke at kunne sende faktura gennem e-conomic API'et.
    - Proceduren er her, at IEX downloader PDF fakturaen ved at forespørge e-conomic og udsender den pr. eget post system.
    - Du kan bestemme en fast faktura-mail tekst.
    - IEX skal bruge 1 times ekstra konsulentydelse i forb. med at sætte faktura mailen op.

  • IEX aktiverer først automatisk bogføring efter +14 dage, hvor der køres med automatisk oprettelse af Igangværende faktura i e-conomic. I de 14 dage skal shopejeren selv lave en bogføring og herefter verificere at IEX kan aktivere den automatiske bogføring. Dette for at kunne foregribe evt. fejl i en 14-dages periode
  • IEX kan via timeafregning hjælpe med specifikke regler. F.eks. at visse betalingsmetoder ikke skal bogføres automatisk o.l.

 

IEX logger de fleste fejl, og kan hjælpe med support. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på at der kan ske fejlforekomster ved automatiske bogføring. IEX kan f.eks. ikke tage ansvar for opsætningen af kontoplanen, som derved kan skabe en forkert bogføring-

Kunden tager derfor selv ansvar for aktivering af automatisk bogføring og skal indstille sig på evt. at skulle afhjælpe visse fejlforekomster i regnskabet. e-conomic kan bl.a. være behjælpelig hermed via support.

Modkonto

Som del af dit setup med automatisk bogføring kan du sætte betalingsbetingelserne i e-conomic op til en modkonto, så debitor f.eks. ikke flyttes over under rykkere ved kreditkortbetaling. Ved kontant betaling kan du i betingelserne specificere løbetiden før en kunde/ordre flyttes over under rykkere - 'Løbende måned 30 dage', 'Netto 14 dage', 'Netto 8 dage' eller 'Til omgående betaling'.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.