Hvornår overføres en ordre?
Hvornår en ordre må overføres er styret ud fra dens ordrestadie.
Du kan selv vælge ét eller flere ordrestadier, der må overføres igennem integrationen. Når din ordre rammer dette ordrestadie, vil den automatisk blive overført til regnskabet.
I dette eksempel er ordrestadiet “Gennemført” tilladt til overførsel:
Ordrer, der ikke er på et ordrestadie, der er angivet til overførsel, vil stadigvæk blive hentet ind i IEX. Her vil loggen vise beskeden "Order state not allowed".
Hvor ofte hentes ordrer?
Alt efter, hvilken webshop-platform du anvender, kan ordren hentes ind i IEX via to forskellige metoder: 1. Jobs og 2. Webhooks
1. Jobs er planlagte kørsler, der kører efter en fast tidsplan. Som udgangspunkt vil de altid være indstillet til at hente ordrer hvert 5. minut.
Det vil sige, at fra din ordre rammer et tilladt ordrestadie, kan der højest gå op til 5 minutter, inden den hentes af IEX, og derefter kan der gå yderligere op til et par minutter i behandlingstid, da hastigheden afhænger af systemet i den anden ende.
2. Webhooks er en funktionalitet i webshoppen, der automatisk sender ordrer, når der sker en ændring (eller nyoprettelse).
Derfra kan der gå op til et par minutter i behandlingstid alt afhængigt af systemet i den anden ende.
Hvor hurtigt, webhooks sender ordren, er afhængig af opsætningen i din webshop.
Hvilken data hentes med fra ordren?
Al ordredata inkl. kundedata, ordrelinjer og fragt-, gebyr- og rabatlinjer modtages som en samlet ordre i IEX.
IEX modtager alle ordre-, kunde- og produktfelter, der afsendes fra webshoppen. I de fleste tilfælde understøttes custom-felter, men der kan forekomme undtagelser ved brug af plugins. Som udgangspunkt er alle standardfelter forbundet med et tilsvarende felt i regnskabet. Ved særlige behov kan integrationen tilpasses med mappings. (Kontakt IEX).
💡 Tips & tricks:
Tilpas efter stadie:
På specifikke regnskabsmoduler er det muligt at opsætte en tilpasset håndtering af fakturaer/ordrer ud fra ordrestadiet i webshoppen.
Fejlsøgning:
En ordre, der ikke er overført til regnskabet, skyldes ikke nødvendigvis, at den ikke er forsøgt overført. Der kan være opstået en fejl i forsøget på at oprette ordren i regnskabet.
Du kan søge en manglende ordre frem i loggen (fejlsøge).
Har ordren status "Order state not allowed" i loggen, skyldes det, at ordren er på et ordrestadie, der ikke er sat til at blive overført. Har den en fejl-status, har den været forsøgt overført, men kunne ikke oprettes i regnskabet.
💡 Se beskrivelsen i log-linjen for videre fejlsøgning.