Med integrationen kan du automatisk få oprettet kreditnotaer i regnskabet, når du krediterer eller refunderer en ordre i webshoppen.
Der oprettes en kreditnota, som er tilknyttet en faktura i regnskabet. Oprettelsen af en kreditnota forudsætter derfor, at der er oprettet en bogført faktura i regnskabet. Der er dog undtagelser til dette i specifikke regnskaber, hvor faktura og kreditnota ikke er linket sammen.
Igennem integrationen håndteres tre former for krediteringer:
Kreditering af en hel ordre eller specifikke varer på ordren: Her returneres en eller flere specifikke varer, hvortil der er tilknyttet et varenummer. Her oprettes der en kreditnota, tilknyttet til fakturaen. Dette håndteres helt automatisk og påkræver blot, at forbindelsen for overførsel af kreditnotaer er aktiv.
Refusion af et frit beløb, der ikke er tilknyttet et varenummer: Her refunderes et frit beløb, der ikke er tilknyttet en specifik vare med varenummer. For at denne kan oprette en kreditnota i regnskabet, skal der angives et varenummer til håndtering af refunderinger i indstillingerne for dit regnskabsmodul i IEX. Dette varenummer vil blive tilskrevet alle refunderinger af frie beløber.
Fjernelse af en vare på en ordre (systemspecifik): På specifikke webshop-platforme (Shopify) håndteres fjernelse af et produkt på en ordre ved, at der oprettes en kreditnota, der er tilknyttet ordren. Det betyder at selve ordren ikke opdateres, da den forbliver urørt, men at ændringen på ordren håndteres igennem kreditnotaen. Dette påkræver ikke en ekstra opsætning, men blot at forbindelsen for kreditnotaer aktiveres. Ved brug af Shopify, er det derfor anbefalet, at overførslen af kreditnotaer er aktiveret, hvis der ofte foretages manuelle ændringer på ordrerne i webshoppen.