Ved hjælp af værktøjet “Betalingsopsætning” kan du via betalingsmetode på ordren styre hvilken betalingsbetingelse og hvilket fakturalayout, der skal gælde for den faktura, der oprettes.
Dette anvendes ofte til at registrere en faktura som betalt i regnskabet, når der kan aflæses en godkendt betaling på webshop-ordren.
For at kunne lave en betalingsopsætning skal du først identificere, hvad betalingsmetoden (type) er navngivet som i den data, der modtages fra webshoppen.
Aflæs betalingsmetode fra webshop
Denne metode virker med alle webshops, der er tilknyttet IEX.
For at kunne aflæse hvilken betalingsmetode, der modtages fra webshoppen, skal der være modtaget en ordre fra din webshop i IEX.
Find et eksempel (ordrenummer) i din webshop på en ordre, hvor den betalingsmetode, du vil lave en betalingsopsætning på, anvendes.
Log ind på app.iex.dk og gå til fanen Log.
Søg ordrenummeret frem ved hjælp af søgefeltet. Hvis ikke ordren fremgår, kan du opdatere ordren i webshoppen for at overføre den.
Tryk på log-linjen for at folde visningen ud. Find det stadie, der hedder Dispatching order og tryk på VIS DATA.
I dataen skal du scrolle ned eller søge efter den linje, der hedder “paymentlines”, hvorunder du finder “type”. Værdien i “type”: er titlen på betalingsmetoden, som du skal kopiere ud (uden anførselstegn).
Opsæt betalingsbetingelse
Når du kender titlen på din(e) betalingsmetoder, kan du lave en betalingsopsætning.
Gå til app.iex.dk -> Dinero -> Indstillinger -> Fakturaer til Dinero -> Betalingsopsætning.
Her vil du kunne indsætte betalingsmetoden (uden anførselstegn) i feltet betalingsmetode.
Herefter vælger du hvilken betalingsbetingelse, (betalingsdage og konto skal nogle gange udfyldes, men det afhænger af betalingsbetingelsen) samt hvilket fakturaskabelon, der skal anvendes på oprettelsen af fakturaer i Dinero, når den givne betalingsmetode registreres på en ordre fra webshoppen.
Tryk (+) for at tilføje (tilføj evt. flere) og "close" for at lukke. Herefter skal du huske at gemme indstillingerne i hovedvinduet ved at trykke på Gem oppe i højre hjørne.
Din betalingsopsætning er nu aktiv.