---
title: "Sådan tester du din integration (testkørsel)"
url: "https://support.iex.dk/da/article/sadan-tester-du-din-integration-testkorsel"
language: "da"
last_updated: "2026-06-12T12:53:13.121Z"
---

# Sådan tester du din integration (testkørsel)

Lær hvordan du gennemfører en testordre og verificerer, at data overføres korrekt mellem webshop, IEX og regnskabssystem.

## **Før du går i gang**

Når opsætningen af din integration er færdig, skal du lave en testkørsel, inden integrationen tages i brug.

På den måde kan du kontrollere, at ordrer, kunder, produkter og bogføringsdata overføres korrekt mellem webshop, IEX og regnskabssystem.

### Før du opretter en testordre, skal du sikre at:

-   Din integration er opsat og aktiveret.
-   De nødvendige indstillinger er gemt.
-   Produkter, betalingsmetoder og leveringsmetoder er oprettet som forventet.
-   Du har adgang til både IEX-platformen, webshop og regnskabssystem.

### **Overblik over testen**

**Testen består af fire trin:**

1.  Opret en testordre i webshoppen.
2.  Kontroller at ordren modtages i IEX.
3.  Kontroller at data overføres korrekt til regnskabssystemet.
4.  Gennemgå resultatet og ret eventuelle fejl.
5.  Klar til brug

## Trin 1: Opret en testordre i webshoppen

Opret manuelt en testordre i din webshop.

> **Vigtigt:** Alle påkrævede felter skal udfyldes med realistiske oplysninger. Selvom oplysningerne gerne må være fiktive, skal de være skrevet i et korrekt format. Vores system validerer kundedata, og derfor bør testordren ligne en rigtig kundeordre så meget som muligt.

Når ordren er oprettet, skal den sættes til ordrestatus **"Gennemført"** eller en anden ordrestatus, som er konfigureret til overførsel i din integration.

Hvis ordren ikke når et ordrestadie, der er tilladt til overførsel, vil den ikke blive sendt videre til IEX og regnskabssystemet.

### **IEX anbefaler**

-   Brug et tydeligt testnavn, fx "Peter Testkunde".
-   Brug en e-mailadresse, som du har adgang til.
-   Tilføj mindst ét produkt på ordren.
-   Gennemfør ordren med en betalings- og leveringsmetode, der er opsat i integrationen.

## ![](https://cdn-assets.productfruits.com/1b425f64-20e1-4df5-a9a7-58bdb82cfad7)

[**Læs mere:** *Hvornår overføres webshop-ordren?*](https://support.iex.dk/da/article/hvornar-overfores-webshop-ordren)

Trin 2: Kontroller at ordren modtages i IEX

Når ordren er gennemført i webshoppen, skal du kontrollere, at den bliver hentet af IEX. Det gør du ved at gå ind i **Log** på dit dashboard.

#### Kontroller blandt andet:

-   At ordren vises i IEX.
-   At ordrenummeret stemmer overens med webshoppen.
-   At kunden er overført korrekt.
-   At produkter og beløb stemmer.

#### Hvis ordren ikke vises, bør du kontrollere:

-   Om integrationen er aktiv.
-   Om API-forbindelsen fungerer.
-   Om der er registreret fejl i loggen.

[**Læs mere:** *Min ordre står som "Skipped" i loggen*](https://support.iex.dk/da/article/log-status-skippet-order-not-in-allowed-states)

## **Trin 3: Kontroller data i regnskabssystemet**

Når ordren er behandlet af IEX, skal du kontrollere resultatet i regnskabssystemet.

#### Gennemgå blandt andet:

-   Kundeoplysninger
-   Faktura eller ordre
-   Produkter og varelinjer
-   Moms
-   Betalingsmetode
-   Leveringsomkostninger
-   Finanskonti

Kontroller at beløb, moms og totaler stemmer overens med webshopordren.

## **Trin 4:** Kontroller opsætningen

![](https://cdn-assets.productfruits.com/b1f99623-b6f9-4c2c-bd3c-add90709b43f)**Hvis du ændrer i integrationens indstillinger, skal du lave en ny testkørsel.**

Du kan ofte genbruge den eksisterende testordre ved at ændre ordrestatus til f.eks. **"Pending"** (eller en tilsvarende status) og derefter sætte den tilbage til den status, der udløser overførsel. På den måde kan ordren behandles af integrationen igen.

**Hvis du har opsat forskellige handlinger for forskellige ordrestadier, anbefaler vi, at du tester dem alle.** Det sikrer, at integrationen håndterer ordrerne korrekt i alle de scenarier, du forventer at bruge i din daglige drift.

**Læs mere:**

[**Læs mere:** *Typiske fejl ved testkørsler*](https://support.iex.dk/da/article/typiske-fejl-ved-testkorsler)

## **Trin 5:** Tag integrationen i brug

Når testordren er gennemført uden fejl, anbefaler vi at slette eller annullere testdata i de systemer, hvor det er relevant.

Herefter er integrationen klar til at håndtere rigtige ordrer.
