---
title: "Hvorfor er min ordre skippet?"
url: "https://support.iex.dk/da/article/hvorfor-er-min-ordre-skippet"
language: "da"
last_updated: "2026-07-10T12:44:50.231Z"
---

# Hvorfor er min ordre skippet?

Typiske årsager til skippede ordrer

### 1\. Ordren er oprettet før integrations startdato

#### Årsag til den skipper:

Integrationen behandler som udgangspunkt kun ordrer, der oprettes **efter** den dato, hvor integrationen blev aktiveret. Den overfører derfor ikke automatisk historiske ordrer.

#### Løsning

Hvis du ønsker at overføre ældre ordrer, kan IEX foretage en bagudrettet kørsel. En bagudrettet kørsel bestilles hos IEX Support og koster **750 kr. ekskl. moms**.

[Bestil bagudrettet kørsel her.](mailto:support@iex.dk)

### 2\. Ordren har ikke det korrekte ordrestadie

#### **Årsag**

Integrationen overfører kun ordrer, når de har et af de ordrestadier, der er valgt under **Synkroniser efter ordrestadie**. Hvis ordren befinder sig i et andet stadie, bliver den skippet.

#### **Løsning**

1.  Åbn **Systemindstillinger** for regnskabsintegrationen.
2.  Find **Synkroniser efter ordrestadie**.
3.  Tilføj eller fjern de ordrestadier, der skal udløse en overførsel.

### 3\. Opdatering af ordrer er ikke aktiveret

#### **Årsag**

Hvis integrationen kun må oprette nye ordrer, men ikke opdatere eksisterende, vil efterfølgende ændringer på ordren blive skippet.

#### **Løsning**

Vi anbefaler, at du tillader opdatering af ordrer, så integrationen kan følge ordren gennem dens forskellige stadier.

1.  Åbn **Systemindstillinger** for regnskabsintegrationen.
2.  Find **Aktiver opdatering af ordre/fakturakladder**.
3.  Sæt flueben i indstillingen.

### 4\. Opdatering af produkter er ikke aktiveret

#### **Årsag**

Hvis integrationen ikke må opdatere eksisterende produkter i regnskabet, kan den kun oprette nye produkter. Det kan føre til dubletter eller betyde, at produktændringer ikke overføres.

Hvis webshoppen er det system, hvor produktdata vedligeholdes, anbefaler vi at aktivere produktopdatering.

1.  Åbn **Systemindstillinger** for regnskabsintegrationen.
2.  Aktivér **Tillad opdatering af produkter**.
3.  Vælg de produktfelter, integrationen må opdatere.

> **Bemærk:** Aktivér kun denne funktion, hvis webshoppen er den primære kilde til dine produktdata.

### 5\. Oprettelse eller opdatering af kunder er ikke aktiveret

#### **Årsag**

Hvis integrationen ikke må oprette eller opdatere kunder i regnskabet, kan de nødvendige kundeoplysninger ikke overføres. Derfor bliver denne del af behandlingen skippet.

#### **Løsning**

1.  Åbn **Systemindstillinger** for regnskabsintegrationen.
2.  Aktivér **Tillad oprettelse af kunder**.
3.  Aktivér **Tillad opdatering af kunder**.
4.  Vælg hvilke felter integrationen må opdatere, og hvordan kunder skal matches.

**Bemærk:** Det er muligt at have forskellige indstillinger for B2B- og B2C-kunder.

### 6\. Ordren er allerede overført og bogført

#### **Årsag**

Hvis ordren allerede er overført til regnskabssystemet og fakturaen er bogført, vil integrationen ikke forsøge at overføre den igen.

Dette ses ofte, hvis man tester integrationen med en ordre, der allerede har været behandlet.

#### **Løsning**

Opret i stedet en ny testordre, når du tester integrationen.  
[**Læs mere:** *Sådan tester du din integration (testkørsel)*](https://https//support.iex.dk/da/article/sadan-tester-du-din-integration-testkorsel)

### Har du stadig problemer?

Hvis du fortsat oplever fejl efter en testkørsel, anbefaler vi at gennemgå integrationsloggen og kontrollere, om der vises fejlmeddelelser eller advarsler.

Jo mere præcise oplysninger du kan dele om ordren og fejlen, desto hurtigere kan problemet identificeres.

#### Har du brug for supporthjælp?

Kontakt IEX Support, så hjælper vi dig videre.  
**Mail:** [support@iex.dk](mailto:support@iex.dk)  
**Tlf:** [32224344 - tast 2](tel:004532224344)  
*Man-tor 9:00-15:00*  
*fredag 9:00-14:30*

#### Vil du slippe for selv at konfigurere integrationen?

Vi tilbyder også hjælp til opsætning, så du hurtigt kommer i gang.  
[**Bestil opsætning**](https://app.iex.dk/#/home)
